Efter et langt og sejt træk fik vi fredag d. 20. maj indviet foreningens ”andet ben”, BankParken Friluftsscene, på behørig vis!
En kæmpestor tak til Mads Langelund, som var frisk på at hjælpe os med indvielsen, og kvitterede med en times koncert for fuld gas 👍
Også en tak til Mads og Tim-lydmand for de fine ”roser” de havde til scenen og ikke mindst scenens lydkvaliteten, som for første gang blev testet af med ”rigtig musik”.
Og endelig også en tak til de mange fremmødte, som vi håber at se igen på BankParken og friluftsscenen, når vi melder os på banen igen med nye arrangementer/koncerter.
Sæt allerede nu et kryds i kalenderen ved søndag d. 21. august, hvor Poul Krebs gæster BankParken Friluftsscene som ”opvarmning” til Tønder Festival 2022.
Men mere herom fra os, når tiden nærmer sig.