Sønderjyske Fodbold – Silkeborg IF på BankParken Tønder

Så er BankParken Tønder tilbage med endnu en fodbold-lækkerbisken til jer, når vi LØRDAG d. 8. juli kl. 13.00 kan byde på kampen imellem Sønderjyske Fodbold fra 1. division og superligaholdet fra Silkeborg IF.

Som nogen måske husker, så gæstede SIF også BankParken Tønder sidste sommer, hvor de spillede imod – og vandt over – den tyske kultklubbet FC St. Pauli, og de var så tilfredse med opholdet, at de igen i år har givet genvalg til Tønder og BankParken 👍 

Med SIF som et efterhånden etableret superligahold, og Sønderjyske Fodbold med en ambition om en snarlig tilbagevenden til den bedste danske fodboldrække, så er der lagt op til en seværdig kamp.

Så hang op i familie og venner, kollegaer og naboer, og tag til sommerbold på BankParken, hvor vi står klar med både kolde og varme drikke samt vores berømte “7-retters-stadionmenu”, hvis sulten skulle melde sig.

Man kan sikre sig billetter i forsalg her på hjemmesiden:

Shop – BankParken Tønder

Kom til GRATIS sommerfest med “Musik & Bold på BankParken” – 10. juni 2023

Grundet manglende billetsalg har BankParken’s bestyrelsen besluttet at ændre ovennævnte arrangement til en GRATIS sommerfest for ALLE.

Vi beklager, hvis det har skabt lidt forvirring omkring arrangementet, men håber meget på, at folk vil tage positivt imod denne beslutning, og samtidig vil være behjælpelige med at få budskabet ud, så vi kan få flest mulige med til den nu GRATIS sommerfest på BankParken.

Så tag familie og venner, kollegaer og naboen med til en hyggelig eftermiddag med ægte 50’er og 60’er Rock ’n’ Roll samt mange af de gode hits frem til i dag, når The Works og Danmarks Mindste Kvartet gæster BankParken.

Og hvorfor ikke starten dagen med en gang bold – Din koncertbillet giver ligeledes gratis entre til fodboldkampen FC Sydvest 05 Tønder – Herning Fremad inden musikken starter på friluftsscenen.

Dagens program til jer er fortsat det samme, og kan I læse mere om arrangementet og “smug-lytte” til de to bands på efterfølgende link:

Musik & Bold på BankParken – BankParken Tønder

Det eneste du/ nu skal gøre for at ”komme med til festen”, er her på BankParken’s hjemmeside under ”Shop” at indløse din gratis billet ved indtastning af rabatkoden GRATIS.

Shop – BankParken Tønder

Evt. tidligere aftalte rabat-koder er nu ligeledes blevet tilrettet, så de også vil udløse den meget favorable købspris ”kr. 0,-” 😉

Bemærk, at vi nu ligeledes har valgt af udsætte fristen for indløsning af gratis billetter, så skynd jer til tastaturet, og få bestilt billetter så længe det gratis tilbud gælder.

Vi håber og glæder os til at se ”dig og dine” til den nu GRATIS sommerfest ”Musik & Bold på BankParken“.

Musik & Bold på BankParken

BankParken er nu tilbage med kombinationen “Musik & Bold”, men denne gang med hovedvægten på musikken, men hvis du har lyst, så læg ud med en gang bold.

Lørdag d. 10. juni har vi sammensat efterfølgende program til jer:

Kl. 12.30 – 14.15 FC Sydvest 05 Tønder – Herning Fremad (gratis adgang med koncertbillet)
Kl. 14.30 – 17.00Danmarks Mindste Kvartet (2 x 60 minutter)
Kl. 18.15 – 20.45 The Works (2 x 60 minutter)

The Works, som har specialiseret sig i at spille rigtig god gammeldags Rock ’n’ Roll fra 50’er og 60’erne. Stilen er fra dengang tøjet var syntetisk og musikken var ægte og ikke omvendt. Real Rock ’n’ Roll med gamle instrumenter, smalt slips og fedtet hår.

Prøv lige engang at lytte til det her:

Danmarks Mindste Kvartet, som faktisk kun består af 3 musikere, men deres lydbillede svarer til, at de er fire – heraf navnet. De har en forkærlighed for de lidt nyere hits i genren rock og pop, så med 50’er og 60’erne i gode hænder hos The Works, så tager de os med videre til dem vi kender fra 70’erne og frem til i dag 👍

Også en lille smagsprøve på hvad de kan:

Så med de to bands er der lagt op til en hyggelig eftermiddag med et potpourri af god musik for enhver smag, så hang op i familie og venner, kollegaer og naboer, og tag dem med til koncert på BankParken.

Men hvorfor ikke starten dagen med fodbold! – Din koncertbillet giver dig gratis entre til kampen FC Sydvest 05 Tønder – Herning Fremad, som fløjtes op kl. 12.30.

Billetprisen for hele herligheden:  200,- pr. person – 😲 det er godt nok billigt 👍

Køb billetten IDAG her på hjemmesiden:

BankParken Tønder – Shop

Ordinær generalforsamling 2023

BankParken Tønder indkalder hermed til ordinær generalforsamling.

Tid:  MANDAG d. 27. marts 2023 kl. 18:00.

Sted:  Sparekassen Bredebro Lounge på BankParken Tønder.

Dagsorden i henhold til foreningens vedtægter:

  1. Valg af dirigent
  2. Bestyrelsens beretning
  3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab
  4. Fastsættelse af kontingent
  5. Indkomne forslag
  6. Valg af foreningens formand (lige år)
  7. Valg af bestyrelsesmedlemmer og 2 suppleanter:
    – 1 bestyrelsesmedlem (lige år)
    – 1 bestyrelsesmedlem (ulige år)
    – 2 suppleanter (for ét år)
  8. Valg af revisor samt revisor-suppleant (for ét år)
  9. Evt.

Evt. forslag skal være formanden i hænde senest d. 19. marts 2023.

Med sportslig hilsen

Bestyrelsen

Så blev vi færdige 💪

BankParken på en lidt grå decemberdag – men den nu færdige sidde-/ståtribune ser godt ud, ikke?

Tilbage i maj måned 2021 havde vi fornøjelsen af at kunne fortælle, at bestyrelsen for Norlys Vækstpulje har besluttet at bevilge i alt 116.282 kr. til færdiggørelse af stå-og siddetribunen på langsiden modsat hovedtribunen.

Med dette tilsagn fik vi sikret finansieringen af materialerne til ”indmaden” i en kombineret sidde-/stå-tribune på Hartmann-langsiden. I januar 2022 kunne vi fortælle, at vi nu var halvvejs og fremme ved “TV-tårnet”.

Som vi skrev allerede den gang, så havde vi allerede i vores ansøgning satset på, at alle vores frivillige ville tage endnu en tjans dernede med opførelsen af “indmaden” – Og ja, det holdt jo selvfølgelig stik – ikke kun halvvejs – men nu altså også helt til vejs ende 👍

En stor tak til Norlys Vækstpulje og ikke mindst til vores flok af frivillige ”mandagsbyggere” 💪 – som fejrede færdiggørelsen med en kop kaffe og en dram 👍

Poul Krebs koncerten 21. august 2022

Så blev BankParken’s Friluftsscene for alvor indviet med Poul Krebs og band 👍

Tak til Tønder Kommune som havde hyret Poul Krebs til at åbne 4+ dagene før Tønder Festival, og ligeledes en tak til de mange fremmødte, hvor mange for alvor fik øjnene op for, at BankParken ikke kun kan lægge rammer til fodboldkampe.

Efterfølgende et billedet fra en fyldt plads med ca. 2.000 tilskuere.

Også et lille videoklip, så I kan se – og høre – at vi virkelig havde “Krebsen” på besøg 😉

SIF – FC St. Pauli – 1. juli 2022

Joel Felix og Anders Klynge scorede målene, da Silkeborg IF slog St. Pauli med 2-0 i en velbesøgt træningskamp på BankParken i Tønder.

En rigtig god oplevelse for både os/BankParken og de ca. 900 fremmødte – både danske og tyske – fans/tilskuere 👍

BankParken var godt besøgt af både danske og tyske fans.

BankParken høstede roser for hele arrangementet fra både SIF og St. Pauli samt det tyske firma Onside i Hamborg, som havde arrangeret kampen imellem de to klubber og fik kampen til Tønder 🙏

Og for os der elsker fodbold – Se lige dette mål af SIF lige efter “fodboldens ABC”:

For flere billeder fra kampen, se under “Gallerier” eller tryk på efterfølgende link:

Venskabskamp, SIF – FC St. Pauli, 1. juli 2022 – BankParken Tønder

Vi håber, at vi også i 2023 kan skaffe en tilsvarende kamp til BankParken …

St. Pauli’s fans medbragte en masse fest og farver til BankParken 👍

SIF – FC St. Pauli på BankParken 😲

Ja, det er rigtig nok – BankParken har fået tildelt værtskabet for dette brag af en kamp imellem bronzevinderen fra den danske Sugerliga Silkeborg IF og kult-klubben FC St. Pauli fra den tyske 2. Bundesliga.

I opslaget herunder finder du yderligere information om tid og sted samt billetsalg – Vi ses på BankParken.

Læs evt. mere om arrangementet på:

Kultklub kommer til Tønder: – Det bliver den største fodboldkamp, vi har haft indtil videre | jv.dk

Testspiel gegen Silkeborg: Der FC St. Pauli kommt nach Tondern | Der Nordschleswiger

Friluftsscenen indviet af Mads Langelund

Efter et langt og sejt træk fik vi fredag d. 20. maj indviet foreningens ”andet ben”, BankParken Friluftsscene, på behørig vis!

En kæmpestor tak til Mads Langelund, som var frisk på at hjælpe os med indvielsen, og kvitterede med en times koncert for fuld gas 👍

Også en tak til Mads og Tim-lydmand for de fine ”roser” de havde til scenen og ikke mindst scenens lydkvaliteten, som for første gang blev testet af med ”rigtig musik”.

Og endelig også en tak til de mange fremmødte, som vi håber at se igen på BankParken og friluftsscenen, når vi melder os på banen igen med nye arrangementer/koncerter.

Selvom der var lovet regn, så var koncerten pænt besøgt.

Sæt allerede nu et kryds i kalenderen ved søndag d. 21. august, hvor Poul Krebs gæster BankParken Friluftsscene som ”opvarmning” til Tønder Festival 2022.

Men mere herom fra os, når tiden nærmer sig.

GRATIS Bold & Musik på BankParken

Fredag d. 20. maj kan du gratis opleve “Bold & Musik” på BankParken, når FC Sydvest møder TPI og Mads Langelund efterfølgende indvier BankParken’s friluftsscene – Alle er velkomne!

Vi har igennem længere tid arbejdet på foreningens ”andet ben”, BankParken Friluftsscenen, som i dens oprindelige udførelse vist sig ikke at have en tilfredsstillende lydkvalitet, eller som en lydekspert udtrykte det – ”Man kan jo ikke spille musik i en sardindåse”!

Efter den melding gik BankParken i gang med at søge midler til en lydisolering af scenen. Allerede i 2020 fik vi 10.000 kr. fra Borgmester Laurids Rudebecks Mindefond og i 2021 yderligere 10.000 kr. fra Sydbank Fonden, hvilket gav os mulighed for at igangsætte dette projekt. Så efter et langt og sejt træk, så er vi glade for endelig, at kunne invitere jer ALLE til en musikalsk indvielse af friluftsscenen:

Fredag d. 20. majBankParken,

hvor vi har valgt at kombinere ”det bedste fra to verdener” 😉 – ”Bold & Musik” – med efterfølgende program:

Kl. 18.30 – 20.15        FC Sydvest 05 Tønder – Tarup/Paarup IF

Kl. 20.30 – 21.30        Koncert med Mads Langelund

Mads Langelund er 26 år gammel og opvokset i Tønder. Han er både musiker, skuespiller og filmmand, men det er som musiker, at han gæster os på BankParken.

Han udgav i 2019 ep’en ”Rampelys”, der lå nummer 1 på Denmark Alternative Chart 200. Desuden har han udgivet ni singler. Singlen ”2009” er den sidste i rækken, og er ifølge kunstneren selv en kærlighedserklæring til hans hjemby Tønder.

Du kan læse mere om Mads Langelund i efterfølgende JV-artikel, som ligeledes indeholder et link til musikvideoen til ”2009”, som kan give jer en forsmag på Mads’ musik og hans hyldest til hjembyen Tønder – Mads Langelund skriver kærlighedssang til sin hjemby | jv.dk

Vores mål med kombi’en ”Bold & Musik” er at vise BankParken’s faciliteter frem for hele Tønder by og omegns befolkning, og håber samtidig på, at det kan hjælpe os med at slå den nuværende stadionrekorden på 1.102 tilskuere sat tilbage i 2018 i en pokalkamp mod AGF.

Til gengæld kvitterer FC Sydvest 05 Tønder og BankParken med GRATIS entré til både fodboldkampen og den efterfølgende koncert med Mads Langelund 😊

På gensyn til “Bold & Musik” fredag d. 20. maj.

Med sportslige hilsner
BankParken Tønder & Mads Langelund