En drone kom forbi BankParken Tønder 🙂

I forbindelse med det kommende Europeada 2024 havde vi på BankParken besøg af Bund Deutscher Nordschleswiger, som gerne ville se på vores faciliteter.

De medbragte en drone, og har efterfølgende være så flinke at videresende optagelserne til os, så nu kan du også se BankParken oppefra 🙂

Tak til af Bund Deutscher Nordschleswiger, som vi glæder os til at gense, når bl.a. “Team Nordschleswig – Æ Mannschaft” på både kvinde og herresiden gæster BankParken til efterfølgnede kampe:

Søndag d. 30. juni kl. 11:00 – Kvinder: Nordslesvig (DK) – Sydtyrol (Italien)
Mandag d. 1. juli kl. 17:30 – Herrer: Sydtyrol (Italien) – Nordslesvig (DK)

Europeada 2024

Som tidligere annonceret, så er vi glade for at kunne fortælle, at TSF Fodbold og BankParken i samarbejde har fået tildelt 4 kampe under det såkaldte EUROPEADA 2024, som afvikles i Nord- og Sydslesvig, Danmark & Tyskland i perioden 28. juni til 7. juli 2024.

Og hvad er en Europeada så lige for noget?
EUROPEADA er det europæiske fodboldmesterskab for de nationale mindretal i Europa. Turneringen er en stor sportsbegivenhed med over 1000 deltagere, der kombinerer fair konkurrence og spændingen ved en sportsfest med de bekymringer, der er i de nationale mindretal. Udover fodboldkampene fokuserer arrangementet på kulturel udveksling mellem mindretallene. På og udenfor banen handler det om fairplay, respekt, tolerance og international forståelse.

Den Føderale Union af Europæiske Nationale Mindretal (FUEN), den største paraplyorganisation for Europas nationale mindretal, nationaliteter og sproggrupper, er grundlægger og koordinator for turneringen og organiserer EUROPEADA sammen med de lokale arrangører. Den afholdes hvert fjerde år siden 2008, normalt i samme år som UEFA EURO, UEFA’s Europamesterskab for herrelandshold.

Der er altså tale og “rigtige” landshold, hvor vi kan se frem til efterfølgende opgør på BankParken, herunder “Team Nordschleswig – Æ Mannschaft” på både kvinde og herresiden, som repræsenterer det tyske mindretal i Danmark:

Søndag d. 30. juni kl. 11:00 – Kvinder: Nordslesvig (DK) – Sydtyrol (Italien)
Mandag d. 1. juli kl. 17:30 – Herrer: Sydtyrol (Italien) – Nordslesvig (DK)
Tirsdag d. 2. juli kl. 17:30 – Herrer: Burgenlandkroatere (A) – Tysk mindretal fra Tjekkiet
Fredag d. 5. juli kl. 17:00 – Herre: Semifinale.

Så mød op på BankParken til et møde med ikke kun udenlandsk landsholdsfodbold, men også de kulturer og traditioner, som de forskellige landshold og mindretal bringer med. Du kan læse mere om holdene og hele arrangementet på turneringen officielle hjemmeside:

https://europeada.eu/dk

Ordinær generalforsamling 2024

BankParken Tønder indkalder hermed til ordinær generalforsamling.

Tid:  MANDAG d. 25. marts 2024 kl. 18:00.

Sted:  Sparekassen Bredebro Lounge på BankParken Tønder.

Dagsorden i henhold til foreningens vedtægter:

  1. Valg af dirigent
  2. Bestyrelsens beretning
  3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab
  4. Fastsættelse af kontingent
  5. Indkomne forslag
  6. Valg af foreningens formand (lige år)
  7. Valg af bestyrelsesmedlemmer og 2 suppleanter:
    – 1 bestyrelsesmedlem (lige år)
    – 1 bestyrelsesmedlem (ulige år)
    – 2 suppleanter (for ét år)
  8. Valg af revisor samt revisor-suppleant (for ét år)
  9. Evt.

Evt. forslag skal være formanden i hænde senest d. 17. marts 2024.

Med sportslig hilsen

Bestyrelsen

BankParken lægger græs til EM i fodbold for mindretal

BankParken Tønder bliver et af fire sønderjyske spillesteder, når det dansk-tyske grænseland til sommer bliver vært for den 5. udgave af EUROPEADA, Europamesterskabet for mindretal. Foto: Kurt Gabs

Når fodboldspillere fra Europas mindretal til sommer mødes i det dansk-tyske grænseland for at deltage i Europeada, EM i fodbold for mindretal, så lægger BankParken græs til hele 5 kampe på en uge. Herunder puljekampen d. 1. juli mellem det tyske mindretals hold fra Sønderjylland og det tyske mindretals mandskab fra Sydtyrol.

Efterfølgende kampprogrammet for alle kampe på BankParken:

Søndag d. 30. juni, kl. 11.00 – Kvinder Gruppe B:
Nordslesvig (Danmark) – Sydtyrol (Italien)

Mandag d. 1. juli, kl. 15.00 – Herrer Gruppe E:
Sydtyrol (Italien) – Nordslesvig (Danmark)

Tirsdag d. 2. juli, kl. 15.00 – Herrer Gruppe F:
Burgenlandkroatere (Østrig) – Tysk mindretal fra Tjekkiet

Tirsdag d. 2. juli kl. 17.30 – Herrer Gruppe F:
Kroaterne i Serbien – Team Koroška/kærntiske slovenere (Østrig)

Onsdag d. 3. og torsdag d. 4. juli:
Ingen kampe på BankParken

Fredag d. 5. juli kl. 17.00:
Semifinale Herrer

Du kan i linket herunder læse mere om arrangementet i artiklen bragt i Ugeavisen Tønder d. 6. marts 2024:

Sønderjyske kommuner støtter EM i fodbold

Du kan også læse mere om Europeada 2024 i efterfølgende link:

Europeada

Sønderjyske Fodbold – Silkeborg IF på BankParken Tønder

Så er BankParken Tønder tilbage med endnu en fodbold-lækkerbisken til jer, når vi LØRDAG d. 8. juli kl. 13.00 kan byde på kampen imellem Sønderjyske Fodbold fra 1. division og superligaholdet fra Silkeborg IF.

Som nogen måske husker, så gæstede SIF også BankParken Tønder sidste sommer, hvor de spillede imod – og vandt over – den tyske kultklubbet FC St. Pauli, og de var så tilfredse med opholdet, at de igen i år har givet genvalg til Tønder og BankParken 👍 

Med SIF som et efterhånden etableret superligahold, og Sønderjyske Fodbold med en ambition om en snarlig tilbagevenden til den bedste danske fodboldrække, så er der lagt op til en seværdig kamp.

Så hang op i familie og venner, kollegaer og naboer, og tag til sommerbold på BankParken, hvor vi står klar med både kolde og varme drikke samt vores berømte “7-retters-stadionmenu”, hvis sulten skulle melde sig.

Man kan sikre sig billetter i forsalg her på hjemmesiden:

Shop – BankParken Tønder

Kom til GRATIS sommerfest med “Musik & Bold på BankParken” – 10. juni 2023

Grundet manglende billetsalg har BankParken’s bestyrelsen besluttet at ændre ovennævnte arrangement til en GRATIS sommerfest for ALLE.

Vi beklager, hvis det har skabt lidt forvirring omkring arrangementet, men håber meget på, at folk vil tage positivt imod denne beslutning, og samtidig vil være behjælpelige med at få budskabet ud, så vi kan få flest mulige med til den nu GRATIS sommerfest på BankParken.

Så tag familie og venner, kollegaer og naboen med til en hyggelig eftermiddag med ægte 50’er og 60’er Rock ’n’ Roll samt mange af de gode hits frem til i dag, når The Works og Danmarks Mindste Kvartet gæster BankParken.

Og hvorfor ikke starten dagen med en gang bold – Din koncertbillet giver ligeledes gratis entre til fodboldkampen FC Sydvest 05 Tønder – Herning Fremad inden musikken starter på friluftsscenen.

Dagens program til jer er fortsat det samme, og kan I læse mere om arrangementet og “smug-lytte” til de to bands på efterfølgende link:

Musik & Bold på BankParken – BankParken Tønder

Det eneste du/ nu skal gøre for at ”komme med til festen”, er her på BankParken’s hjemmeside under ”Shop” at indløse din gratis billet ved indtastning af rabatkoden GRATIS.

Shop – BankParken Tønder

Evt. tidligere aftalte rabat-koder er nu ligeledes blevet tilrettet, så de også vil udløse den meget favorable købspris ”kr. 0,-” 😉

Bemærk, at vi nu ligeledes har valgt af udsætte fristen for indløsning af gratis billetter, så skynd jer til tastaturet, og få bestilt billetter så længe det gratis tilbud gælder.

Vi håber og glæder os til at se ”dig og dine” til den nu GRATIS sommerfest ”Musik & Bold på BankParken“.

Musik & Bold på BankParken

BankParken er nu tilbage med kombinationen “Musik & Bold”, men denne gang med hovedvægten på musikken, men hvis du har lyst, så læg ud med en gang bold.

Lørdag d. 10. juni har vi sammensat efterfølgende program til jer:

Kl. 12.30 – 14.15 FC Sydvest 05 Tønder – Herning Fremad (gratis adgang med koncertbillet)
Kl. 14.30 – 17.00Danmarks Mindste Kvartet (2 x 60 minutter)
Kl. 18.15 – 20.45 The Works (2 x 60 minutter)

The Works, som har specialiseret sig i at spille rigtig god gammeldags Rock ’n’ Roll fra 50’er og 60’erne. Stilen er fra dengang tøjet var syntetisk og musikken var ægte og ikke omvendt. Real Rock ’n’ Roll med gamle instrumenter, smalt slips og fedtet hår.

Prøv lige engang at lytte til det her:

Danmarks Mindste Kvartet, som faktisk kun består af 3 musikere, men deres lydbillede svarer til, at de er fire – heraf navnet. De har en forkærlighed for de lidt nyere hits i genren rock og pop, så med 50’er og 60’erne i gode hænder hos The Works, så tager de os med videre til dem vi kender fra 70’erne og frem til i dag 👍

Også en lille smagsprøve på hvad de kan:

Så med de to bands er der lagt op til en hyggelig eftermiddag med et potpourri af god musik for enhver smag, så hang op i familie og venner, kollegaer og naboer, og tag dem med til koncert på BankParken.

Men hvorfor ikke starten dagen med fodbold! – Din koncertbillet giver dig gratis entre til kampen FC Sydvest 05 Tønder – Herning Fremad, som fløjtes op kl. 12.30.

Billetprisen for hele herligheden:  200,- pr. person – 😲 det er godt nok billigt 👍

Køb billetten IDAG her på hjemmesiden:

BankParken Tønder – Shop

Ordinær generalforsamling 2023

BankParken Tønder indkalder hermed til ordinær generalforsamling.

Tid:  MANDAG d. 27. marts 2023 kl. 18:00.

Sted:  Sparekassen Bredebro Lounge på BankParken Tønder.

Dagsorden i henhold til foreningens vedtægter:

  1. Valg af dirigent
  2. Bestyrelsens beretning
  3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab
  4. Fastsættelse af kontingent
  5. Indkomne forslag
  6. Valg af foreningens formand (lige år)
  7. Valg af bestyrelsesmedlemmer og 2 suppleanter:
    – 1 bestyrelsesmedlem (lige år)
    – 1 bestyrelsesmedlem (ulige år)
    – 2 suppleanter (for ét år)
  8. Valg af revisor samt revisor-suppleant (for ét år)
  9. Evt.

Evt. forslag skal være formanden i hænde senest d. 19. marts 2023.

Med sportslig hilsen

Bestyrelsen

Så blev vi færdige 💪

BankParken på en lidt grå decemberdag – men den nu færdige sidde-/ståtribune ser godt ud, ikke?

Tilbage i maj måned 2021 havde vi fornøjelsen af at kunne fortælle, at bestyrelsen for Norlys Vækstpulje har besluttet at bevilge i alt 116.282 kr. til færdiggørelse af stå-og siddetribunen på langsiden modsat hovedtribunen.

Med dette tilsagn fik vi sikret finansieringen af materialerne til ”indmaden” i en kombineret sidde-/stå-tribune på Hartmann-langsiden. I januar 2022 kunne vi fortælle, at vi nu var halvvejs og fremme ved “TV-tårnet”.

Som vi skrev allerede den gang, så havde vi allerede i vores ansøgning satset på, at alle vores frivillige ville tage endnu en tjans dernede med opførelsen af “indmaden” – Og ja, det holdt jo selvfølgelig stik – ikke kun halvvejs – men nu altså også helt til vejs ende 👍

En stor tak til Norlys Vækstpulje og ikke mindst til vores flok af frivillige ”mandagsbyggere” 💪 – som fejrede færdiggørelsen med en kop kaffe og en dram 👍

Poul Krebs koncerten 21. august 2022

Så blev BankParken’s Friluftsscene for alvor indviet med Poul Krebs og band 👍

Tak til Tønder Kommune som havde hyret Poul Krebs til at åbne 4+ dagene før Tønder Festival, og ligeledes en tak til de mange fremmødte, hvor mange for alvor fik øjnene op for, at BankParken ikke kun kan lægge rammer til fodboldkampe.

Efterfølgende et billedet fra en fyldt plads med ca. 2.000 tilskuere.

Også et lille videoklip, så I kan se – og høre – at vi virkelig havde “Krebsen” på besøg 😉