Som tidligere annonceret, så er vi glade for at kunne fortælle, at TSF Fodbold og BankParken i samarbejde har fået tildelt 4 kampe under det såkaldte EUROPEADA 2024, som afvikles i Nord- og Sydslesvig, Danmark & Tyskland i perioden 28. juni til 7. juli 2024.
Og hvad er en Europeada så lige for noget?
EUROPEADA er det europæiske fodboldmesterskab for de nationale mindretal i Europa. Turneringen er en stor sportsbegivenhed med over 1000 deltagere, der kombinerer fair konkurrence og spændingen ved en sportsfest med de bekymringer, der er i de nationale mindretal. Udover fodboldkampene fokuserer arrangementet på kulturel udveksling mellem mindretallene. På og udenfor banen handler det om fairplay, respekt, tolerance og international forståelse.
Den Føderale Union af Europæiske Nationale Mindretal (FUEN), den største paraplyorganisation for Europas nationale mindretal, nationaliteter og sproggrupper, er grundlægger og koordinator for turneringen og organiserer EUROPEADA sammen med de lokale arrangører. Den afholdes hvert fjerde år siden 2008, normalt i samme år som UEFA EURO, UEFA’s Europamesterskab for herrelandshold.
Der er altså tale og “rigtige” landshold, hvor vi kan se frem til efterfølgende opgør på BankParken, herunder “Team Nordschleswig – Æ Mannschaft” på både kvinde og herresiden, som repræsenterer det tyske mindretal i Danmark:
Søndag d. 30. juni kl. 11:00 – Kvinder: Nordslesvig (DK) – Sydtyrol (Italien)
Mandag d. 1. juli kl. 17:30 – Herrer: Sydtyrol (Italien) – Nordslesvig (DK)
Tirsdag d. 2. juli kl. 17:30 – Herrer: Burgenlandkroatere (A) – Tysk mindretal fra Tjekkiet
Fredag d. 5. juli kl. 17:00 – Herre: Semifinale.
Så mød op på BankParken til et møde med ikke kun udenlandsk landsholdsfodbold, men også de kulturer og traditioner, som de forskellige landshold og mindretal bringer med. Du kan læse mere om holdene og hele arrangementet på turneringen officielle hjemmeside: