BankParken’s nye hovedindgang færdig

Så nåede “mandagsbyggerne” det alligevel inden Jul 💪

Ja, “Hvorfor udsætte til i morgen …” – Med sponsoratet fra Kreditbanken og en lift venligst udlånt af El-Centrum ApS v/ Tommy Nissen samt et par arbejdsdage for vores “mandagsbyggere”, så blev den nye hovedindgang færdig inden Jul 👍

BankParken’s nye hovedindgang (23.12.2020)

Ny hovedindgang til BankParken

Så har “mandagsbyggerne” igen været igang 💪

Endnu engang en stor tak til Kreditbanken for sponsoratet, som gjorde det hele muligt, til El-Centrum ApS v/ Tommy Nissen for lån af liften samt sidst – og ikke mindst – til de trofaste frivillige 👍

Den sidste finish når de helt sikkert også inden forårssæsonen fløjtes op, og bolden igen ruller på BankParken.

Den nye hovedindgang (30.11.2020)

Ny hovedindgang til BankParken

Så har vi igen været i gang på BankParken 💪

Tak til Kreditbanken for endnu engang at støtte op omkring et projekt, som længe har stået på BankParken’s ønskeseddel, og som nu – igen – kan realiseres med hjælp fra vores trofaste frivillige og lokale håndværkere.

Vi når desværre ikke at blive helt færdige til “pokalbraget” imod Randers FC på tirsdag, men vi kan allerede nu se, at det bliver rigtig godt, når vi fra Holmevej kan byde “Velkommen til BankParken” 👍

Din Hegnsmontør v/ Chr. Bahnsen i gang med montagearbejdet.

BankParken-projektet har vist sin bæredygtighed

Da en gruppe af ildsjæle for år tilbage henvendte sig hos Kreditbanken i Tønder med deres tanker omkring et nyt stadionprojekt, var man i den forholdsvis nystartede afdeling af Kreditbanken positivt overasket over den seriøsitet og professionalisme, der lå bag hele projektet, og banken valgt derfor at indgå som hovedsponsor.

På det tidspunkt var vi som forholdsvis ny afdeling af Kreditbanken her i Tønder interesseret i at markere os som en bank med fokus på det lokale, og bl.a. derfor valgte vi at gå ind i dette projekt, siger filialdirektør Dorthe Gerlach

For Kreditbanken var det således det lokale engagement samt forankringen i hele kommunen, der blev afgørende for sponsoratet og opbakningen.

Når vi i Kreditbanken i dag ser, hvad projektet har udviklet sig til, er vi dybt imponeret over og glade for, at vi  har været med til at løfte hele stadionprojektet, som i dag står smukt og næsten færdigt udbygget, fortsætter Dorthe Gerlach

Vi ser også BankParken og FC Sydvest 05 Tønder som et godt mix, som vi støtter fuldt ud, både som hovedsponsor for BankParken og som partner i FC Sydvest. Når der så samtidig kommer så megen positiv medieomtale samt nu også snart visning af en pokalkamp på TV, kan vi kun glæde os over, både imagemæssigt og forretningsmæssigt, at vi brugte dette som løftestang i vores spæde start i Tønder, slutter filialdirektør Dorthe Gerlach.

Af Finn Hedegaard

Nye tribune-sponsorer på BankParken

BankParken Tønder kan byde velkommen og samtidig sige mange tak til DTL A/S og Bygma Tønder, som er blevet navne-sponsorer på henholdsvis den nye ende-tribune imod syd (⑯), og endetribunen imod nord (⑧) .

Fremover vil disse tribuner blive omtalt som ”DTL Tribunen” og “Bygma Tribunen”.