
Tilbage i maj måned havde vi fornøjelsen af at kunne fortælle, at bestyrelsen for Norlys Vækstpulje har besluttet at bevilge i alt 116.282 kr. til færdiggørelse af stå-og siddetribunen på langsiden modsat hovedtribunen.
Med dette tilsagn fik vi sikret finansieringen af materialerne til ”indmaden” i en kombineret sidde-/stå-tribune på Hartmann-langsiden. Således kan man nu – ad et fint nyt plankegulv – nå tørskoet frem til den tredje af de i alt fire tribuner, og her overvære kampen siddende eller stående alt efter temperament.
Som vi skrev den gang, så havde vi allerede i vores ansøgning satset på, at alle vores frivillige ville tage endnu en tjans dernede med opførelsen af “indmaden” – Og ja, det holdt jo selvfølgelig stik 👍 – og som man kan se af billedet, så er vi allerede halvvejs 😊
En stor tak til Norlys Vækstpulje og til vores flok af frivillige ”mandagsbyggere” 💪